Jeg har lagt mærke til en tendens, der er, til at negligere kroppens signaler. Både de helt grundlæggende, som at skulle tisse eller have brug for søvn. Til de mere lystfyldte, som at have lyst til at sætte sig et øjeblik med ansigtet mod solen og lukke øjnene, at gøre lidt ekstra ud af frokosten selvom det bare er til en selv, eller at lægge sig fladt ned på gulvet og hvile ryggen i stedet for at stå krumbøjet over telefonen og hurtigt tjekke nyheder. (Da jeg var yngre, læste jeg altid, når jeg havde allermest brug for en lur. Jeg havde en idé om, at det var vigtigt at dygtiggøre sig, og at man blev dum af at sove. Sat lidt på spidsen :-) Så lærte jeg om fysiologi og dykkede lidt ned i hjerneforskning og fandt ud af, at det man bliver mest dum af, er for lidt søvn!)

De basale behov er ikke så interessante i denne sammenhæng. De behov skal vi nok få gjort noget ved, før eller siden. Nuvel, det er lidt fjollet at presse sig selv unødigt ved at udsætte behovene for længe – selvom de fleste af os ved at behovsudsættelse er en vigtig disciplin at mestre.

Det interessante i denne sammenhæng er de lystfyldte behov. De små signaler kroppen sender, som kan føre os til velbehag, små bitte ting vi kan gøre her og nu. I mit virke møder jeg mange mennesker, som primært oplever ubehag i kroppen. Uro, smerte, tunghed, begrænsning.De kan ikke længere mærke, hvad de har lyst til, og de mærker ikke længere velbehag.
Fordi de alt for længe har undertrykt kroppens signaler.
Tænk lige over det et øjeblik.
Uro, smerte, tunghed og begrænsning. Vi ved, at kroppens tilstand har indvirkning på sindet. Der er altså stor risiko for et uroligt, smertefuldt, tungt og begrænset sind. Ikke så attraktivt, vel.

Ved at ændre nogle små ting i hverdagen, der imødekommer kroppens behov, kan du føle mere velbehag.
Og ved at handle på kroppens signaler, bliver du automatisk endnu bedre til at mærke dem. Derved mærker du dem ikke først når, der er smerte eller uro.

Jeg har også lagt mærke til tendensen hos mig selv. Jeg er selv hurtig til at tænke; det behøver jeg ikke. Det kan sagtens gå uden. Det er ikke nødvendigt. Det kan vente.

Men hvorfor? Hvorfor fravælge sig selv? Jeg øver mig i at mærke de små ting og ikke bare køre på autopilot. Min lille dreng hjælper mig på vej. Jeg har fået langt mindre tid til at gøre de små ting for mig selv, men jeg er blevet mere bevidst om, at det er vigtigt. Og så er børn jo mestre i at gøre det, de har lyst til. Det er inspirerende.
Jeg er sikker på, at du også kan få de små ting ind i hverdagen, selvom du ikke lige har en lille dreng på 16 måneder, som hedder Sofus.

  • Øv dig i at mærke hvad du får lyst til
  • Læg mærke til, hver gang du fejer lysten til side for noget andet. Måske kan dét du er i gang med, faktisk vente
  • Prøv at følge din lyst og læg mærke til hvordan det føles i kroppen
  • Vær opmærksom på at mærke belønningen, ikke tænke (analysere) den.

Intet er for småt. Måske får du lyst til at hoppe de sidste trin ned af trappen? Skrue op for musikken i radíoen og skråle med, selvom du slet ikke er til den slags overfladisk pop. Drikke kaffe siddende på køkkenbordet med en anden udsigt end du plejer. Se fjernsyn midt på dagen, selvom solen skinner og du burde være ude i den der natur. Det kan også være, at du bare tager dig tid til din kaffe eller tager dine blødeste strømper på.

Du kan også tage med på retreat til januar. Der arbejder vi meget med kroppens sansninger og velbehag. Og som bonus bliver du strammet lidt op, og får sund grøn mad ovenpå julens overflod.
Det er ved at være sidste udkald. Se mere her

PS: Jeg synes, at et ord som velbehag er stærkt undervurderet. Smag lige på det. Jeg kan næsten ikke sige det uden at komme til at smile.