Åndehuller

Jeg er lige kommet hjem fra Bornholm og Møn, hvor jeg har holdt efterårsferie, med min lille familie.

Det har været en af de rigtig gode ferier.
Vi, som ikke er så gode til at huske at tage billeder, har endda fået op til flere Facebook-moments (gamle dages Kodak-moments) til samlingen.

Ovenfor ser du ét af dem:
Mor og søn sidder i efterårssol ved det knitrende bålfad og laver snobrød, som fyldes med smør eller syltetøj, og spises med største velbehag. Ro og hygge i smuk natur. Glade milde stemmer. Brændte farver. Uld. Lutter idyl.
Hele tiden.

Næsten.
Det meste af tiden.

Noget af tiden.

Helt ærligt, så har min efterårsferie handlet rigtig meget om balance. Altså at finde den. Jeg synes, at det kan være svært, at få tid til alt det, vi gerne vil. Både det vi vil sammen, og det vi vil hver for sig.

Jeg vil gerne lege med min søn til han klukker af grin. Jeg vil gerne sidde i ro, fordybet i en god bog med telefonen langt væk, stearinlys og kaffe, og indimellem lige kigge ud på blæsten. Jeg vil gerne kysse min kæreste, og høre hvordan han har det, sådan rigtig har det. Og høre om hvilken ny cykeldel, der vil gøre hans kommende tur komplet, (de to ting hænger sammen), uden at blive afbrudt hele tiden. Jeg vil gerne spise god mad, drikke vin og sove godt, (den kombination er desværre blevet en hårfin balance, for en aldrende dame), tjære udhæng og drikke varm kakao udenfor. Jeg vil gerne tale med min far, som er kommet for at hjælpe med at male, gå tur ved vandet, og i den forbindelse være fri for, at vaske flyverdragt, sko, såler, bukser og hue igen, og rumme Gurli Gris´ irriterende lærer. Jeg vil gerne, hjælpe mine svigerforældre med at fælde træer, og Sofus med at save, med sin første rigtige sav!

Jeg vil så meget, men egentlig vil jeg allermest bare gerne have følelsen af, at have god tid til livet.
På denne ferie har jeg øvet mig i, at være tålmodig. Jeg har øvet mig på, at at sætte det mentale tempo ned. Og jeg har prioriteret benhårdt.
Det virkede ret godt, og ferien blev det, som ferier vel er tænkt til at være; et åndehul.

I morgen starter hverdagen igen. Jeg er så priviligeret, at jeg holder virkelig meget af mit arbejde – og især alle jer dejlige mennesker, som jeg er omgivet af. I er med til at forme mit job og min hverdag.

Hvordan skaber du små og store åndehuller for dig selv?
Jeg afholder retreat i januar. Måske er det noget for dig?
Du kan læse mere her.