Er du (også) FOMO?

For et par uger siden sad jeg og talte med en god ven om det der med, at være bange for at gå glip af noget.
Det hedder FOMO sagde han.
FOMO?
Men ven elsker at lege med ord, opfinde begreber og skrive noget spidsfindigt, som man af og til er nødt til at “indrømme”, at man er dum nok til ikke at forstå. Heldigvis er man aldrig (sådan rigtig) dum i hans øjne, så jeg fik selvfølgelig forklaringen på FOMO.
Fear Of Missing Out.
Altså som først skrevet, bange for at gå glip af noget. (Kan han så ikke bare kalde det dét….?!) ;-)

Jeg kender det særdeles godt. Det var slemt da jeg var yngre, og måske bliver det lettere at lave fravalg med alderen. Jeg er i hvert fald selv blevet bedre til, at være tro overfor hvad jeg mærker, efter jeg er blevet ældre – men også efter, at jeg giver mig selv lov til også at være i kroppen i stedet for kun i hovedet.
Jeg deler tingene lidt op.

  • Det jeg bare ikke VIL gå glip af. – Den er lystbetonet og er ikke så svær at mærke.
  • Det jeg synes jeg ikke bør gå glip af. – Forældrekomsammen i klassen uden børn, en klog finkulturel udstilling (så er jeg sådan en som……) mosters Tupperware”party” (ja, de findes stadig)
  • Det jeg ikke går glip af, for andres skyld. – Et fodboldstævne, en venindes fars begravelse, niecens fødselsdag i en kompliceret familie-konstellation af dine og mine børn, nye ægteskaber, bonusbørn og bonusbedster.

Der er intet i vejen med forældrekomsammen uden børn, Tupperwareparties eller finkulturelle udstillinger, hvis du har LYST til det. Og der er er absolut intet i vejen med at gøre ting for andres skyld – det er en del af livet og dét at have relationer. Og der kan være en stor glæde i at glæde andre (og her er det mest klædeligt ikke at falde i martyr- eller offerrollen!). Men gør du det meste af det du gør, ud fra en følelse af, at det bør du og det kan / bør /må man jo ikke gå glip af, så ender du med at løbe rundt i et hamsterhjul og så går du alligevel glip af det meste.
Du går du glip af den fulde oplevelse, at tage det ind og fordøje det.
Less is more.

Og så er der lige en kategori mere. Og den er vigtig.Det jeg erfaringsmæssigt ved, at jeg ikke skal gå glip af. Hertil hører at afsætte tid til at være i kroppen. At komme hjem i mig selv. En times yoga, en lang gåtur eller en god massage. Også selvom jeg ikke synes at jeg har tid, selvom det regner eller på trods af at det godt kan vente.
Find ud af hvad der virker for dig. Brug din kropslige erfaring. Hvad gør dig godt? Hvad er en god investering? Hvad VED du bare er godt givet ud?

 

Min workshop mellem jul og nytår er udsolgt. Derfor har jeg lavet en mere, så du stadig kan nå at være med. Der er stadig 6 pladser tilbage.

Workshop: Høj puls & julefred
– en kombination af Gotvedgymnastik og Pilates

I den første del har vi fokus på det udadvendte, bevægelsesglæden og det legende og lette. Vi arbejder med kroppen og musikkens rytme, puls, flow, kvalitet i bevægelsen og det at give slip. I den sidste del arbejder vi mere indadvendt med centrering, balance, åndedræt, stabilisering og styrke. Dagen afsluttes med stræk og en lang guidet afspænding, så du kan (gen)finde din indre julefred.
Tid: Tirsdag d. 30. dec. 2014 kl. 13.30 – 15.30
Sted: Center for Liv, Ringstedgade 32a, 1.sal – 4000 Roskilde
Pris: 225 kr.
Medbring: Håndklæde og en flaske til vand
Tilmelding: Via bookingsystemet

Vigtigt:
Betaling straks ved tilmelding på 9309 – 6500027205 eller MobilePay 2928 4836. Først når du har betalt er du sikret din plads.
Tilmeldingen er bindende og der gives ikke penge retur.
 

Kommende arrangementer

Og så for dem der er bare lidt FOMO. Nu er der mulighed for at sætte kryds i den virtuelle kalender – eller i den analoge, hvis du ligesom jeg stadig sværger til papir og pen.

Workshop Blid Bevidst Bevægelse afholdes fredag d. 23. jan 2015. Der er stadig 7 pladser tilbage. Læs mere og book via bookingsystemet.

Bækkenbundskursus for kvinder. 5 timer med en lærerig blanding af teori og konkrete øvelser.
Afholdes søndag d. 19. april 2015 i Center for Liv

Fodkursus for alle. 3 timer ligeledes et praktisk kursus med et godt teoretisk fundament.
Afholdes søndag d. 31. maj 2015 i Center for Liv

Begge kurser foregår om formiddagen. Kurserne afholdes af Gotveduddannet bevægelsespædagog Mette Bøeg som har mange års erfaring, blandt andet som underviser af  kommende bevægelsespædagoger på uddannelsen hertil. Mere om Mette, kursets indhold, tidspunkt samt mulighed for tilmelding følger senere.