Hvilke rammer skaber et godt retreat?
I lørdags var jeg med en god veninde på et på et kort spaophold i Sverige.
Dagsordenen var at lade op!
Det gjorde vi ved at sidde udenfor i varmtvandsbassin, drikke champagne, hoppe i Kattegat der var 2,6 grader (ja, jeg er blevet bidt af at vinterbade) gå i sauna, træne, samt vende livets små og store glæder og sorger. Vi spiste mad uden at skulle tørre op (efter andre end os selv…) og bygge med Duplo imens. Noget jeg ellers er blevet ferm til.
Vi var gode til det. Jeg kom hjem meget glad og energifyldt. Hjem til mine to dejlige drenge (må man skrive det om en voksen mand?).
Undervejs overvejede jeg også om det var et sted, hvor jeg kunne afholde retreats. Faciliteterne er gode, det er luksuriøst, flot og gennemrenoveret. Jeg kom frem til, at det er for konference-agtigt. Jeg søger en intim og hyggelig stemning. Det betyder meget, at vi kan sidde og spise sammen, uden at der er 150 andre i restauranten. At vi kan gå rundt i træningstøj hele weekenden, hvis det er dét, vi ønsker. At vi har naturen lige udenfor. Og at vi naturligt støder på hinanden i pauserne og derved føler os som en gruppe, at vi har et fællesskab.
Det synes jeg at Villa Fjordhøj kan tilbyde.
Derfor bliver det endnu engang Villa Fjordhøj i Skælskør, der danner rammen om sommerens retreat.
Du kan læse mere her
Vil du med? Så er det nu du skal tilmelde dig.
Send mig en mail på mail@lottelarsen.com
(Desuden vil det blive en del dyrere på Hotel Skansen i Båstad, hvor jeg var. Jeg vil gerne holde prisen på det nuværende niveau, så det er muligt for de fleste at tage med).