Intellektualiserer du din trivsel?
Jeg taler hver uge med mennesker om dét, at få hverdagen til at fungere.
Om at have tid til alt det vi hver især gerne vil (og bør?).
Hvorfor de gang på gang havner i den samme situation, hvor alting som en centrifuge, kører hurtigere og hurtigere og man til sidst må indse at man har kørt sig selv for hårdt. Endnu engang.
Jeg bliver jævnligt stillet spørgsmålet: Hvordan bliver jeg bedre til at standse op i tide?
Det er der ikke noget entydigt svar på. Og det ville være alt alt for vidt at få alle aspekter med i dette lille skriv. Men en af mine erfaringer er, at vi intellektualiserer vores trivsel.
De fleste af os ved utrolig meget om hvad det er der gør, at vi mistrives. At hverdagen føles som én lang forhindringsbane. Vi ved f.eks. godt selv om vi
– sover for lidt
– multitasker for meget
– holder pseudo pauser (hvor vi blot fodrer hjernen med anden info fra sociale medier, Google, nyheder osv.)
– er bange for at gå glip af noget og derfor har for mange planer
– har svært ved at sige nej til en opgave
– bekymrer os for meget
– løber efter anerkendelse (den kan de fleste vist sætte flueben ved…)
– keder os
– ikke stimulerer ånden
– ikke stimulerer kroppen
– ikke lever et liv i overensstemmelse med den vi er
Vi ved det altså godt, de fleste af os, men vi gør ikke altid noget ved det. Vi
HANDLER ikke på det. Først når centrifugen snurrer allerhurtigst, og det er tvingende nødvendigt gør vi noget.
De gange hvor vi får taget vare på vore behov inden det er strengt nødvendigt, kan det næsten føles som om vi snyder lidt.
Konklusionen er bare den, at står du ved dine behov og derved dig selv, inden du går i knæ, er du ikke blot fri for at komme helt ned og ligge, du har sørme også et langt federe liv imens.
Måske kan også du intellektualisere mindre og handle mere
Få kroppen med
Kroppen giver dig signaler om hvad du har brug for. Det kan godt være at du ikke længere kan opfatte dem eller tolke dem før det er helt galt, men signalerne er der.
Så tilbage til spørgsmålet om hvornår man bliver bedre til at standse centrifugen inden den kører for hurtigt igen:
Det gør du når du kombinerer hoved og krop, når du anvender både intellekt og handling.
Ofte føler vi at vi gør en masse, men i virkeligheden har vi bare tænkt en masse.
Det er fast arbejde. Ligesom at spise og sove. Man bliver aldrig rigtig færdig med det. Men man bliver bedre og bedre.
Og husk at centrifuger ikke stopper med det samme der er trykket på sluk-knappen.
De kloge finder en måde at holde sig selv til ilden på.
Jeg har en del kloge på mine Pilateshold samt til massage :-)
Du er velkommen på hold, til massage eller måske på retreat?
