Om Mads & Monopolet, jul og Pilatesretreats

Mads & Monopolet, det populære radioprogram hvor lytterne skriver eller ringer ind med store som små dilemmaer, oplever det hvert år – der går jul i den allerede i oktober.

Min juleplanlægning startede allerede i september! Ikke for at trumfe radioprogrammet. Men jeg skal holde jul med min kærestes familie i år og vi bliver 17!
De fleste skal tilmed overnatte, da ingen længere bor tæt på hinanden.
London – København – Nordjylland.
Det kræver en del logistisk snilde, forandringsvillighed og mod. Mod til at sige hvad man helst vil – og hvad man ikke vil.
Vi klarede det uden Mads & Monopolet. Og det synes jeg er så stort. At vi kan få mingeleret det sådan, at det kan lade sig gøre at være sammen trods forskellige udfordringer og ønsker.

Jeg glæder mig til julen, til alt det sociale, snakkene, maden, vinen, hyggen og udsmykningen.
Men jeg får også nok.
Jeg får nok af al det sociale, alle snakkene, maden, hyggen og udsmykningen.
Når vi kommer på den anden side af nytår glæder jeg mig altid til at rydde op, sortere, smide ud, minimere. Spise mindre, røre mig mere og have lidt mere tid alene. Tid til eftertanke og fordybelse.

Måske kan du genkende det? Så se med her.

Nytårskur på Villa Fjordhøj i Skælskør
Pilates, dynamisk bevægelse, afspænding, meditation, fordybelse, vinterbadning, sauna, gåture, sund grøn mad, samvær, alenetid og meget mere.
Fredag d. 13. januar til søndag d. 15. januar 2017

Læs mere under retreat