Ejer, underviser og behandler
Lotte Larsen
- 2006 Uddannet bevægelsespædagog og massør Gotved-Instituttet på Frederiksberg. Uddannelsen er et 2-årigt fuldtidsstudium, og bygger på Helle Gotveds helhedssyn og naturvidenskabelige grundlag om kroppen, samt formidlingen af denne viden. Se mere om uddannelsen her.
- 2010 Uddannet STOTT Pilates Instruktør
- 2014 Suppleringsuddannelse i fascie – og ledbehandling ved massageterapeut Gunna Højgaard
- 2014 1 uges kursus i Meditation & Nærvær med Kirsten Sander Østergaard, leder af skolen for Krop og Bevidsthed.
- 2014 – 2015 Stresshåndteringskursus ved psykomotorisk terapeut Mai-Britt Schwab, Aalborg
- 2015 Certificeret Shadowfacilitator hos Pernille Melsted “Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af C.G Jung og refererer til de sider af vores personlighed, som vi undertrykker, fornægter, skammer os over eller ikke vil være ved”. Se mere her.
- 2019 Gotved-fascia-træning, dagskursus hos Gotvedgruppen
- 2019 Pilates og fascia release, dagskursus hos Birthe Brosolat, Den Intelligente Krop
- 2020 Funktionel træning 2 dages kursus med fokus på Rectus Diastase og bækkenbund ved fysioterapeut Elin Solheim
Muligvis rart at vide:
Mit afsluttende speciale som bevægelsespædagog omhandlede spiseforstyrrelser og kropsbevidsthed. Jeg har en ernæringsfaglig baggrund som økonoma (det der nu hedder professionsbachelor i ernæring & sundhed) med erfaring i kost- og diætplanlægning.
Jeg har undervist i krop, bevægelse og afspænding siden 1998, blandt andet i et fysioterapeutisk center i Roskilde. Jeg har været selvstændig siden 2006.
Jeg underviser på faste hold, workshops, kurser for andre undervisere bl.a. i DGI, samt kursusrejser til Kreta, Korsika og forskellige steder i Danmark, senest Skælskør.
Jeg er tilknyttet Gotvedinstituttet som gæstelærer i faget massage.
Jeg holder mig løbende opdateret indenfor faget, ved diverse relevante kurser.
Jeg er RAB-godkendt.
RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler. Det er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis.
RAB er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
Mulighed for tilskud
En del sundhedsforsikringer giver tilskud eller fuld betaling til behandlinger hos RAB-godkendte behandlere. Forhør dig hos dit forsikringsselskab, om du kan få betalt (eller tilskud til) massagebehandlinger hos en RAB-godkendt massør. Du lægger ud for behandlingen, og får en kvittering påført CVRnr. med hjem, som du videresender til dit forsikringsselskab.
DAKOBE-medlem
Derudover er jeg blevet medlem af brancheforeningen DAKOBE, Danmarks Komplementære Behandlere.
DAKOBE stiller krav til sine medlemmer om professionel, etisk og reel behandling samt løbende efteruddannelse.