Sådan holder du formen i den udfordrende julemåned
De fleste af os kender det; det synes svært – måske næsten umuligt – at fortsætte den gode stil i julemåneden. Man bliver udfordret konstant. Uanset hvor man går og står er der noget til den søde tand, og massevis af arrangementer der gør det svært at finde tid til træning og bevægelse. Måske er det også let at få overbevist sig selv om at det er bedre at hygge indenfor med stearinlys og tæpper og lige tage en slapper….fordi man har fortjent det?
Mit bedste råd er at handle. Brug energien på at gøre noget, fremfor at tænke på det du burde gøre.
Gå ned til arrangementet i børnehaven, løb en tur med veninden, gå en tur til familiejulefrokosten, sæt musik på derhjemme og dans med ungerne – eller med manden… Bevæg dig på en eller anden måde. Det giver velvære og glæde. Og følelsen af at, det er DIG der bestemmer om du vil lade stå til eller ej, er kraftfuld!
Accepter hvis du får trænet mindre målrettet i december, men beslut dig for hvad du VIL holde ved lige. Lad være med at tænke enten / eller. Lidt har også ret, og at du gør lidt, har stor betydning for hvordan du har det, både fysisk og mentalt, til januar, når den store julefest er slut.
Og nyd så denne dejlige højtid. Vær til stede i nuet, vælg med omhu og drop den perfekte damebladsjul. Lad det handle om hvordan det føles fremfor hvordan det ser ud. Fuldstændig ligesom med bevægelse og træning.
Man bliver så meget smukkere både indeni og udenpå af den tilgang. Det lover jeg.
Ønsker du at holde formen vedlige mellem jul & nytår?
Så book allerede nu din plads på workshoppen.
Der er penge at spare for de hurtige.
Høj puls & julefred – en kombination af Gotvedgymnastik og Pilates
I den første del har vi fokus på det udadvendte, bevægelsesglæden og det legende og lette. Vi arbejder med kroppen og musikkens rytme, puls, flow, kvalitet i bevægelsen og det at give slip. I den sidste del arbejder vi mere indadvendt med centrering, balance, åndedræt, stabilisering og styrke. Dagen afsluttes med stræk og en lang guidet afspænding, så du kan (gen)finde din indre julefred.
De to workshops foregår
Lørdag d. 28. december 2013
Kl. 11.00 – 13.00 Udsolgt
Kl. 13.30 – 15.30
i Center for Liv, Ringstedgade 32a, 1.sal. Roskilde.
Pris: 225 kr. Hvis du booker og betaler inden d. 9. dec. er prisen 200 kr.
Antal pladser: 12
Tilmeldníng sker ved at ringe på tlf. 29284836
eller maile mail@lottelarsen.com til mig.
Betaling kan ske kontant eller på 9309 – 6500027205
Tilmeldingen er bindende, dvs. at du ikke får pengene retur hvis du bliver forhindret i at komme. Men du er velkommen til at give din plads til en anden.
Med ønsket om en nydelsesfuld december
Lotte Larsen