Lyder større frihed og mere ro i kroppen attraktivt?
Så prøv denne workshop hvor vi sætter tempoet helt ned og arbejder med både bevægelse, stræk og selvmassage.
Workshop: Fascie release og blid bevægelse
Afsæt 2 timer – og oplev hvordan kroppen vil takke dig
Pris 320,-
2 timers varighed
Hvad er fascie release og blid bevægelse?
Fascie release og blid bevægelse er træning i et roligt tempo til tilpasset musik. Vi gennemarbejder kroppen, med særligt fokus på at smidiggøre fascierne (bindevævet).
Du guides gennem langsom meditativ bevægelse, balancetræning, centreringsøvelser, selv-massage for både muskler og fascier samt stræk og afspænding.
Hele vejen med opmærksomhed på dit åndedræt.
Det får du ud af workshoppen
Træningen er med til at skærpe dit nærvær, din opmærksomhed og din tilstedeværelse, både kropsligt og mentalt. Du går derfra mere bevægelig og afspændt. De fleste oplever større frihed og mere ro i kroppen efterfølgende.
Træningen vil også kunne
• sænke stressniveauet
• reducere smerter
• løsne op for fysiske og psykiske spændinger
• skabe ro i nervesystemet
Hvornår foregår workshoppen?
Se tilgængelige workshops i bookingsystemet.
Sådan tilmelder du dig
Tilmelding og betaling via bookingsystemet.
Der gives ikke penge retur, men du er velkommen til at give pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret i at komme.
Rart at vide
Hvorfor arbejde med fascier?
- Vævet hydreres hvilket giver mindre friktion og derved øget bevægelighed
- Blokeringer løsnes hvilket skaber mindre stivhed, mindre låsthed og mere flow i bevægelserne
- Sanserne stimuleres fordi fascier er et stort sanseorgan. Derved bliver du bedre til at mærke kroppens signaler.
Hvordan arbejder man med fascier?
Man kan arbejde med fascier på flere måder; manuelt (massage og anden behandling), ved bevægelse (vuggende, elastisk, fjedre, bounce, kattestræk) og ved stræk og selvmassage med og uden redskaber.
I workshoppen arbejder vi med både bevægelse, stræk og selvmassage.
Hvad skal jeg medbringe?
Du bedes medbringe et stort badehåndklæde / yogahåndklæde til at lægge på måtten, samt en flaske vand. Vi arbejder i strømper eller bare fødder.
Der er ingen badefaciliteter men mulighed for at klæde om.
Hvor foregår det?
Workshoppen foregår i vores smukke sal i Center for Liv i Roskilde C.
Adressen er Ringstedgade 32, 1.sal, 4000 Roskilde.
Det siger deltagerne
Tak for en super workshop. Min ryg har det så meget bedre, jeg vidste slet ikke hvor dårlig den var blevet. Jeg kan stadig mærke workshoppen i ryggen på den gode måde. Jeg, mere præcist min ryg, glæder sig allerede til næste workshop med fascie release og blid bevægelse.
Jeg fik styrket kendskab og ny viden om kroppen, og oplevede, at der stadig er rig mulighed for at lære den at kende, og dét på en professionel guidet måde med Lotte.
Lottes undervisning er præget af stor faglig dygtighed og samtidig er stemningen rar og afslappet. Instruktionerne til øvelserne er grundige og hun kommer gerne rundt og lægger en hånd der hvor der skal intensiveres eller slippes, så kropsbevidstheden øges. Det er dejligt at være i så kompetente hænder.