Referencer
Referencer og udtalelser fra kunder, deltagere og medlemmer.
Tak for dejlig styrkende træning. Og tak for din gode instruktion, og at der ikke er automatik fra gang til gang, men en bredde og fornyelse. Det er en fornøjelse at træne med dig.
Lotte er en meget kompetent instruktør, som sætter et alsidigt program de fleste kan være med i.
Hun skaber rammer for din fordybelse og opmærksomhed på øvelserne og hvad du og din krop har brug for. Du får et boost til at passe endnu bedre på dig selv.
Lotte er en super dygtig underviser, som formår at have et hold med både begyndere og øvede, og give den enkelte feed back ift. at gøre øvelserne lettere eller sværere, så alle får max. ud af træningen.
Jeg oplever en helt utrolig effekt af pilates under din instruktion. Efter i dag er det især tæerne, der nærmest jubler af velvære, smidighed og styrke. Jeg har prøvet en del former for træning og bevægelse gennem årene (er selv tidligere idrætslærer), men sjældent en form for træning med dén effekt som pilates hos dig. Jeg oplever at blive rettet op, balanceret, styrket og afspændt. Kort sagt en meget glad følelse i både krop og sind.
Tak for det.
Ved Pilatesundervisningen kan jeg mærke, hvordan muskelgrupper, jeg ikke engang anede jeg havde, bliver bearbejdet og udviklet. Det er som om hver øvelse går i dybden modsat den overfladiskhed, jeg oftest har øvet. Jeg kan tydeligt mærke den indre kerne, når jeg spiller fodbold.
Jeg er super glad for at træne online hos Lotte. Det passer rigtig godt i min hverdag, selv at kunne bestemme, hvornår og hvor mange gange i løbet af ugen jeg kan/vil træne. Desuden er det dejligt at have flere forskellige videoer at træne efter. Instruktionen er nem og ligetil at følge. Kan varmt anbefales.
Jeg har netop lavet Gotved onlinetræningen, og i sidste uge lavede jeg Pilates online træning herhjemme. Dine instruktioner er rigtig gode – det er så godt, at du fortæller, hvad der er vigtigt, hvad man ikke skal gøre og ofte også giver alternativer til de forskellige øvelser. Man er virkelig i de bedste hænder.
Du skal vide at jeg er vild med din undervisningsstil og det fantastiske overblik du har, for de forskellige behov de enkelte deltagere har brug for, jeg kunne ikke ønske mig en bedre pilatesinstruktør.
Retreat
Med Lotte som underviser kan man være helt tryg og lade sig guide igennem det veltilrettelagte program. Hele kroppen rundt, og overraskende finder man nye muskler, sener og bindevæv. Lotte bliver desuden en god katalysator for gruppens sammenhæng. Vi får hurtigt lært hinanden lidt at kende og får nogle gode snakke og hyggestunder mellem undervisningen.
Pilates som du ”styrer” den, giver mig øget kropsbevidsthed – jeg får det helt klart godt af det. Du er god til at skabe god stemning, og til at få en til at føle sig god nok. Den balance der er mellem seriøst arbejde og løssluppenhed passer lige præcis til mig!
Jeg fik styrket kendskab og ny viden om kroppen, og oplevede, at der stadig er rig mulighed for at lære den at kende, og dét på en professionel guidet måde med Lotte.
Jeg har gennem mange år haft problemer med skulder og ryg, men efter en kort periode med pilates hos Lotte, kan jeg allerede mærke bedring.
Pilates er mit frirum, der giver mig energi og samtidig ro i sjælen på travle hverdage. At jeg tager mine pilates timer hos Lotte, er en ekstra bonus, da hun har et åbent sind, drive, humor og en god forståelse for at der er forskellighed på holdet. Og gør meget ud af at vise os øvelserne korrekt.
Jeg kan kun give Lotte mine varmeste anbefalinger.
Pilatesretreat med Lotte er en helhedsoplevelse for krop, sjæl og hjerte, hvor man bliver taget i hånden og ført blidt i tættere og kærligere kontakt med sig selv.
Tak for en super workshop. Min ryg har det så meget bedre, jeg vidste slet ikke hvor dårlig den var blevet. Jeg kan stadig mærke workshoppen i ryggen på den gode måde. Jeg, mere præcist min ryg, glæder sig allerede til næste workshop med fascie release og blid bevægelse.
Tusind tak for din online pilates undervisning. Jeg er så begejstret for den, så jeg laver den min. 5 x ugen, og de virker ift. min nye skavank inde under skulderbladet.
Naturtræning hos Lotte var en helhedsoplevelse af ro, samvær, nærvær, bevægelse, sjov, balance og opmærksomhed på naturen og hinanden. En dejlig blanding af udadvendt og indadvendt forholden sig til kroppen og omgivelserne.
Det var en fornøjelse at være i ét med naturen og træne samtidig.
Du er så kreativ og en dygtig formidler, også de små vigtige nuancer i træningen kommer med.
Træning var varierende, sjov, kærlig og mindful – alt det jeg godt kan lide. Jeg kommer igen!
Det er få tidspunkter i min hverdag hvor jeg oplever ro og tid til at mærke efter som jeg oplever det på Lottes veltilrettelagte retreat. Lotte har stor opmærksomhed på den enkelte, og er vært på den mest elegante måde, så alle oplever nærvær, omsorg og plads til bare at være og slappe af. Værtsskabet udleves på samme tid diskret og med et kæmpe ansvar for vores oplevelse.
Naturtræning er en dejlig afbalanceret træning mellem fysiske øvelser, øvelser, der skaber jordforbindelse og øvelser, der giver mulighed for at forbinde sig med den omgivende natur. Lotte instruerer øvelserne, så de er til at forstå og sørger for en god portion humor, der giver en dejlig let og legende stemning på holdet. Jeg kan varmt anbefale naturtræning hvis du kan lide at være ude. Og selvom du er ny i udendørs træning guider Lotte dig trygt og sikkert igennem hele træningen.
Retreat
Jeg synes det var rigtig godt med meget forskellige aktiviteter og en meget åben gruppe. Lotte, du er utrolig opmærksom på hver enkelt person. Det har været en fornøjelse at blive undervist af dig. Du er meget hjertevarm, humoristisk, omsorgsfuld og meget vidende på dit område.
Lotte sprudler af smittende energi. Hun er der for den enkelte, og retter kærligt op, så øvelserne bliver udført korrekt. Han er dygtig og kompetent, og brænder for det hun underviser i.
Første gang til naturtræning var en super oplevelse. Lotte er en fantastisk instruktør. Jeg synes det var godt, at man kunne tilpasse hårdheden individuelt. Det var så fedt at bruge naturen på den måde, det gav en helt anden sanselig oplevelse. Og der var plads til grin og pjat.
Afslutningen var rigtig dejlig, så kom der lige ro på systemet.
Lotte formår at skabe rammerne for det jeg kalder “kropslig meditation”, hvor indadvendtheden og fokuseringen på at spænde og koordinere specifikke muskler skaber en følelse af at være fuldstændig til stede i min egen krop. Endelig har Pilates betydet at jeg er sluppet af med mangeårige svage muskler i skulder-nakkeåget og arme. Jeg har aldrig været stærkere.
Lotte er en meget behagelig underviser. Meget grundig og meget velforberedt.
Det var første gang jeg var med, men bestemt ikke sidste. Jeg lod mig føre i blinde og det levede 110 % op til mine forventninger.
Når jeg tager på retreat med Lotte, så ser jeg frem til nogle intense dage for mig og min krop.
Jeg slipper hverdagen og lader mig lede af Lottes rolige instruktioner, og koncentrerer mig om bevægelse, åndedræt, balance og puls. Musikken der ledsager os er velvalgt og interessant, og arbejder sammen med øvelserne. Jeg synes nogle gange at musikken masserer min krop indefra.
Jeg får serveret god mad i et lille, hyggeligt selskab, og sover godt om natten ovenpå dagens hårde arbejde.
Jeg glæder mig til næste retreat!
Come for the exercise, stay for the company.
Jeg har været på retreat med Lotte tre gange, og nyder hver gang et velkomponeret program med afveksling, udfordring og restitution i afmålte doser. Selskabet er skiftende men hver gang uhyre hyggeligt, kloge, søde kvinder der øser af dem selv. Kan varmt anbefales!
Lotte er en nærværende og empatisk lytter. Med sine afklarende spørgsmål forstår hun på bedste vis nænsomt at rykke en bort fra de uhensigtsmæssige vaner, og hvis man får tilbagefald endnu engang at hjælpe en videre.
Kompetent og motiverende undervisning på tidspunkter, som passer mig
Jeg er rigtig glad for Lottes online træningsklub, som jeg bruger som supplement til den ugentlige undervisning i salen i Ringstedgade.
Det er dejligt med Lottes kompetente og motiverende undervisning hjemme på tidspunkter, som passer bedst i min hverdag. Programmerne er varierede og er både for øvede & begyndere. Alle kan være med og få noget ud af det.
Jeg synes også, at det er virkelig godt, at programmernes længde varierer, så jeg nogle morgener kan nå at snuppe et kort program inden afgang til arbejde.
Du formår at skabe en tryg atmosfære i en flok af forskellige mennesker der ikke kender hinanden. Det var nogle rigtig geniale øvelser, vi lavede. Vi ”fandt sammen”, vi fik både pulsen op, fik trænet balance og det var rigtig sjovt.
Hvilken skøn oplevelse med din naturtræning.Det var dejligt sanseligt og tilpas fysisk udfordrende for mig. Og meget fint med at vi hver især kan skrue op og ned for intensiteten, den rigtig god fleksibilitet du tilbyder.
Fællesskab i gruppen som du smukt italesætter, nyder jeg og øvelser både 2+2 og hele gruppen sammen giver en rigtig god variation og dynamik. Masser af grin og samhørighed i naturen, det er kun til at blive rigtig glad af. Dejligt med stille sidning og vandring i tavshed, den indadvendte opmærksomhed beroliger mig på den meget afslappende måde.
Lotte kan skabe glæde i enhver sjæl med hendes passion for bevægelse i takt til musikken. Lotte har øje for at alle er med i fællesskabet. Med varme og et twist af humor fik hun mig til at føle mig tryg og velkommen på et skønt retreat, som havde et dejligt flow.
Tak for dit store engagement, din glæde, dine klare instruktioner, din store faglige viden og din gode musiksmag. I det hele taget er du et meget kvalitetsbevidst menneske.
Som jeg har nævnt for dig, fik jeg for et par år siden, konstateret slidgigt i min skulder. Smerterne i armen betød at jeg ikke kunne svømme, som jeg rigtig godt kan lide, og at jeg måtte stoppe med power-yoga. I januar 2014 startede jeg til Pilates hos dig, og jeg er glad. Det er godt for hele mig, men specielt en stor glæde, at jeg ikke mærker til slidgigten i skuldreren. I begyndelsen kunne jeg ikke være med til halvdelen af øvelserne, fordi det gjorde direkte ondt. Men nu, et halvt år efter, kan jeg smertefrit være med i alle øvelser. Jeg mærker en tydelig styrkelse – det er fantastisk.
Og så er du Lotte, bare en super dygtig lærer og et dejligt menneske, det er en fornøjelse. Jeg glæder mig til hver tirsdag. Tak!
Nærvær, tryghed, respekt og professionel instruktion
På retreatet oplevede jeg en veltilrettelagt undervisning, varieret program, professionel og kyndig instruktion, sanseoplevelse, god og afslappet atmosfære, lækker mad tilberedt med kærlighed, god vin, træning underåben himmel til lyden af fuglefløjt og duften af græs, en dukkert i det kølige vand, et dyp i det varme Elverbad, skønne mennesker og god stemning, nærvær, sjæl og charme, hygge og ro.
Stor tak til dig Lotte for at finde de perfekte fysiske rammer og for, med dit behagelige væsen, at skabe et rum med tryghed og respekt for den enkelte. Det var en fantastisk weekend!
Du er et meget dejligt menneske, og så er du knald-dygtig til dit fag, og det får mig altid til at gå bagover, når jeg møder nogen, der gør sig umage. Og så får man også mange gode grin hos dig. Alt i alt: Welt-klasse!
Pilates-retreat på Sydfyn
Jeg har nydt 3 dage med fokus på både krop og sjæl. Lotte fylder rummet med ro, varme, menneskelighed, glæde – sved på panden og ømme muskler.
Lotte formår at skabe en stemning, hvor man føler sig tryg og godt tilpas i gruppens selskab.
Undervisningen er opmuntrende og engagerende, og Lotte tager sig god tid til at gå rundt og korrigere og rose, uden at det går ud over resten af flokken – andet end positivt.
Retreatet var en dejlig kombination af stræk, cardio, styrke, afspænding og ikke mindst ord der gav stof til eftertanke.
Min krop var meget træt, på den rigtig gode måde. Samtidig følte jeg mig opladet og afbalanceret.
Lottes undervisning er præget af stor faglig dygtighed og samtidig er stemningen rar og afslappet. Instruktionerne til øvelserne er grundige og hun kommer gerne rundt og lægger en hånd der hvor der skal intensiveres eller slippes, så kropsbevidstheden øges. Det er dejligt at være i så kompetente hænder.
Alt gik op i en højere enhed
Lottes retreat har været en berigende oplevelse, alt gik op i en højere enhed. Kyndig undervisning i topklasse, charmerende hotel/kursuscenter med hyggelige hjemlige forhold, yndige værelser, lækker mad lavet med kærlighed af lokale råvarer og venligt smilende personale, smuk udsigt med rigt fugleliv, dejligt selskab med skønne kvinder, og så i denne særlige weekend det mest fortryllende vejr, som man ikke kunne ønske sig bedre.
Alt i alt en vidunderlig, afslappende og inspirerende oplevelse. Tak for det.
Jeg dyrker pilates hos Lottelarsen Pilates fordi
- Jeg hver gang møder en oplagt, yderst opmærksom og kompetent instruktør
- Den enkelte på holdet modtager hver gang god vejledning i øvelserne
- Stemningen er rigtig fin – træningen er krydret med en god portion humor
- De fysiske rammer er super – studiet ligger centralt i rolige omgivelser og lokalerne er lækre at være i – og så er 5 kvarters træning lige tilpas
Jeg oplever efter en del års træning at:
- Muskelkorsettet er styrket og balancen dermed er rigtig fin
- Jeg har aldrig smerter i bevægeapparatet
- En lille skavank i den ene skulder holdes i ave
Jeg fik virkelig ladet batterier op, fik ro i sjælen, og fik lært nogle rigtig søde piger at kende.
Det har været helt fantastisk at gå på dit pilateshold – du inspirerer mig så meget. Efter hver undervisningstime er jeg gået hjem og har kunnet mærke en positiv forandring i både krop og sind. Tusinde tak for det. Jeg kommer til at savne vores onsdage. Jeg satser på et på gensyn og ikke et farvel.
Det var en lækker afslappende weekend, hvor alt gik op i en højere enhed; træning, hygge, mad, tid for sig selv, frisk luft. Alle kom med et åbent sind og havde lyst til at bidrage positivt. 1000 tak Lotte, for en super weekend.
Min krop kan ikke undvære din pilates. Din evne til at skabe et trygt rum for min krop, gør at jeg ikke har misset en eneste gang de sidste 15. mdr. Det i sig selv er for mig helt unikt. Kroppen vil til Roskilde og bevæges igennem din meget nærværende undervisning, din evne til at skabe en god stemning og den fedeste indlevende musik. Du formår at skabe nye øvelser hver gang, som gør det nyt, spændende og udfordrende. Tak Lotte.
I forbindelse med en blodprop i hjernen for 2 år siden, blev jeg halvsidigt lammet i venstre side af kroppen. Gennem intensiv træning fik jeg hurtigt min gangfunktion igen. Min venstre arm og hånd, havde dog fortsat kraftnedsættelse og motoriske og finmotoriske problemer.
Jeg har nu gået til Pilates hos Lotte i ca. et år, og oplever en markant bedring i mine funktioner i armen og hånden. Jeg har faktisk fået flere kræfter i armen, bedre koordination og finmotorik.
Jeg er ikke i tvivl om instruktørens indsats har været afgørende for mig.
På trods af at vi er et hold, evner instruktøren at støtte mig med særlige øvelser, der passer præcis til mig og mine problemer, samt støtte og relevant ros.
Det giver selvtillid og godt humør at få styrket sine funktioner i forhold til et handicap.
Jeg bliver ved med at gå til pilates i mange år, er blevet lidt afhængig af det ugentlige løft, fysisk som psykisk.
Jeg kan helt klart anbefale et retreat hos Lotte. Det var ren forkælelse og professionel instruktion.
Jeg vil ikke undlade at sige dig mange tak for en god og inspirerende undervisning i dag i Jyllinge.
Du har karisma, har styr på dit budskab og din fagkundskab, er sød og imødekommende, har humor og et sødt smil.
Jeg har deltaget i mange kurser i DGI-regi – dette var langt det bedste – jeg fik ideer, teknikker og øvelser og musik med hjem (endda meget af det på print), som jeg glæder mig til at bruge fremover i mit virke som instruktør i Hørsholm Senior Idræt.
Tak for en rigtig god oplevelse, som var værd at køre efter.
Jeg startede behandling hos Lotte Larsen på et tidspunkt hvor jeg var så alvorlig ramt af stress, at jeg hverken magtede at arbejde, eller gøre de mest almindelige gøremål, så som indkøb. Jeg havde i længere tid modtaget meget dygtig psykologhjælp, men erfaringen har nu vist mig, at den verbale hjælp har sin begrænsning. Allerede efter første behandling hos Lotte Larsen, blev jeg i stand til både indkøb og mange andre ting, som jeg i længere tid ikke havde kunnet…….. Lotte Larsens behandling hjalp min krop til at slappe af og var et gennembrud til min rehabilitering.
Lottes behandling er præget af faglig dygtighed, integritet, indsigt, empati og rigtig god fornemmelse for den enkeltes behov.
Tre gode grunde til at gå til pilates hos Lottelarsen:
Man får på en dejlig måde gennemarbejdet alle muskler og led, hvilet giver en rigtig god fornemmelse i hele kroppen.
Man slutter af med en skøn afspænding.
Man går derfra med godt humør pga. den altid glade og positive lærer.